Erhvervsstyrelsen har samlet indberetningerne for slutafregning på tværs af kompensationsordninger. Frist for alle kompensationsordninger, der endnu ikke er slutafregnede, bliver derfor den 30. september 2022.
Denne frist gælder for både de tidligere kompensationsordninger, der ikke er slutafregnede, samt kompensationsordninger, som endnu er åbne for ansøgning.
Det bliver muligt at indberette alle kompensationsperioder for den enkelte ordning på én gang. Flere periode for samme kompensationsordning kan således slutafregnes samtidig.
De virksomheder der kan indberette får besked herom i deres digitale postkasse.
Du er selvfølgelig velkommen til at kontakte din revisor, hvis du har spørgsmål. Du finder vores mailadresser her, eller du kan ringe til kontoret på telefon 49 21 06 07.