Som det givet er mange bekendt er der vedtaget en ny bogføringslov. De væsentligste ændringer relateres til kravene til en procedurebeskrivelse og om anvendelse af et digitalt bogføringsprogram.
Procedurebeskrivelse
Fra 1. januar 2023 er der krav om udarbejdelse af en detaljeret beskrivelse af virksomhedens bogføringsprocesser. Erhvervsstyrelsen har lavet en skabelon til beskrivelse af virksomhedens bogføringsprocedurer, som vi kan anbefale at der tages udgangspunkt i. Procedurebeskrivelsen skal opbevares i virksomheden sammen med dennes øvrige stamdokumenter.
Hent skabelon til beskrivelse af bogføringsprocedure
Digitalt bogholderi
Det fremgår af den nye bogføringslov, at der på sigt vil være krav om digitale bogholderier inklusiv digitale bilag.
Tidspunktet for kravet for digitale bogholderier ligger endnu ikke helt fast, men det forventes, at det bliver gældende fra regnskabsår der starter 1. juli 2024 eller senere.
For virksomheder med kalenderår forventes disse regler således at træde i kraft fra 1. januar 2025. For helt små personligt ejede virksomheder, foreninger m.fl. vil der være et senere ikrafttrædelsestidspunkt.
Alt om den nye bogføringslov kan læses her: Den nye bogføringslov – Erhvervsstyrelsen