Momslån udskudt

Opdateret 28-10-2021: Lovforslaget blev vedtaget den 14. oktober 2021 i sin helhed. Det betyder, at momslånene officielt er udskudt som beskrevet nedenfor.

En politisk aftale indgået den 9. september 2021 betyder, at betalingsfristen for de rentefrie momslån er udskudt. Før var fristen henholdsvis den 1. november 2021 og den 1. februar 2022. Begge frister er nu udskudt og samlet til den 1. april 2022. Vi har lavet en oversigt nederst i dette indlæg over de udskudte frister og for hvilke lån.

Indtil videre er der tale om en politisk aftale, der skal vedtages ved lov. Vi forventer, at det vil ske i løbet af oktober.

Afdragsordning

Derudover medfører den politiske aftale, at virksomhederne kan samle deres lån til en samlet gæld og eventuelt oprette en betalingsordning på op til 24 måneder. Denne afdragsordning vil begynde ved den udskudte frist og strække sig over de efterfølgende 24 måneder.

Husk rettidig indberetning

Det er stadig vigtigt, at du sørger for at indberette både moms, A-skat, am mv. rettidigt til Skattestyrelsen. Glemmer du en indberetning, der efterfølgende bliver erstattet af en foreløbig fastsættelse, vil lånet blive annulleret og skal tilbagebetales inden for 14 dage.

Du kan læse mere om kravene for momslånene hos Skat.

Du er selvfølgelig velkommen til at kontakte din revisor, hvis du har spørgsmål. Du finder vores mailadresser her, eller du kan ringe til kontoret på telefon 49 21 06 07.


Hvilke lån drejer det sig om?

Lånebeløb (indberettet moms)Oprindelig fristUdskudt
Små virksomheder
(halvårsmoms)
2. halvår 20191. november 20211. april 2022
Små virksomheder
(halvårsmoms)
1. og 2. halvår 20201. februar 2022 1. april 2022
Mellemstore virksomheder
(kvartalsmoms)
4. kvartal 20191. november 2021 1. april 2022
Mellemstore virksomheder
(kvartalsmoms)
3. og 4. kvartal 2020 1. februar 2022 1. april 2022