Med aftalen om finansloven for 2022 er aftalens parter blevet enige om en permanent afskaffelse af håndværksdelen af boligjobordningen. Det betyder, at fradraget for løn til håndværkere for grøn istandsættelse forsvinder. Fradraget for serviceydelser (rengøring, børnepasning m.m.) gælder dog fortsat uændret (makismalt kr. 6.400 i 2022).
Hvis lønudgiften for grøn istandsættelse skal fradrages efter de gældende regler, skal arbejdet være udført senest den 31. marts 2022. Derudover kræves det, at regning er betalt senest den 31. maj 2022.
Fradrag for løn til håndværkere i forbindelse med grøn istandsættelse udgør maksimalt kr. 12.900 i 2022. Har man fået foretaget fradragsberettiget arbejdet inden for årets første tre måneder i 2022, hvor lønudgiften udgør kr. 12.900, kan man således trække hele beløbet fra.